Degnemoseløbets historie

Af tidligere formand, Carsten Renneberg  (senest opdateret april 2019).

Degnemoseløbet er i dag (6.april 2019) blevet afholdt 45. gange.

I løbet af halvfjerdserne udviklede løbelysten sig eksplosionsagtigt. Det skyldes især de forhold at Eremitageløbet var startet i 1969 og at amerikaneren Frank Shorter vandt OL-guld på marathon distancen i München i 1972. Det startede få år efter et regulært løbe-boom i Europa og i Danmark.

historie_2
Birger Olsen – med stifter af Degnemoseløbet.

I 1974 blev det første Degnemoseløb gennemført. Arrangørerne var atletik klubben AIK – Arbejdernes Idræts Klub. De bærende kræfter til at få løbet op og stå, var formanden for klubben Poul Larsen og leder fra motionsafdelingen Birger H. Olsen.   

I 2004 blev det sidste Degnemoseløb i AIK regi løbet, men tidligere medlemmer af AIK dannede i efteråret 2005 en ny motionsløbeklub ved navn Degnemoseløberen. Løbeklubben genoplivede i 2006 det traditionsrige motionsløb ”Degnemoseløbet” efter kun 1 års pause.

Gennem det meste af løbets historie har især 3 ægtepar været meget aktive omkring afviklingen af Degnemoseløbet. Anni og Birger H. OlsenJytte og Willy Hansen samt Birthe og Elof Madsen og deres søn Ole Madsen.

Birger H. Olsen og Willy Hansen stod alle år, så længe de levede, for træningen på løbe ruten fra januar og frem til selve løbet. Willy Hansen døde kort efter løbet i 2006. Ære være hans minde.

Anni og Birger H. Olsen blev æresmedlemmer i løbeklubben Degnemoseløberen. Ægteparret mødte op til lørdagstræningen og stod for opvarmningen i hele 38 sæsoner. Unægtelig en imponerende præstation.  Birger H. Olsen døde januar 2012.  Birgers mangeårige tidtagning vil blive savnet. Ære være hans minde.

Anni Olsen ses fortsat til vinter træningen i Degnemosen i godt humør. Nu på 45. år.

Birthe og Elof Madsen var uddannede atletik dommere og i øvrigt i atletik kredse også meget kendte atletik udøvere. Især Birthe Madsen tilhørte eliten i dansk atletik og har tilmed været leder af kvindelandsholdet. Med stor myndighed var Birthe Madsen i mange år løbets starter. Efter Birthe Madsens død har sønnen Ole Madsen overtaget erhvervet og han skyder i dag løbet i gang med ligeså stor stemme og myndighed som Birthe. Ære være hendes minde.

Degnemoseløbet er ca. 7 km . lang. Ruten er fordelt på 4 omgange af ca. 1.750 meter rundt om friluftsscenen og Degnemosen. Ruten foregår på grus og asfalt og på hver omgang skal en trappe på 8-9 trin forceres. Desuden er ruten kuperet, da løberne bliver udfordret med hele 8 stigninger, 4 stejle bakker nedad og mange sving. Den vanskellige rute betyder at løberne kan have svært ved at finde en god løbe rytme og selv trænede løbere skal disponere deres kræfter fornuftigt. Degnemoseløbet er altid blevet afviklet om foråret i marts eller april måned og det har betydet at vejret har været meget omskifteligt. Det har til tider gjort løbet endnu mere vanskeligt. Der har både været sne og is, regn og rusk men også strålende forårssol og varme.  Løbet bliver nu afviklet 1. lørdag i april. Såfremt denne dag er påske lørdag rykkes løbs dagen til 2. lørdag i april.

Selvom Degnemoseløbet er et lille motionsløb har løbet gennem tiderne haft meget fornemt besøg af mange navnkundige løbere, hvis man nærlæser resultatlisterne.

Degnemoseløbet 1. vindere i 1974 blev hos kvinderne Jette Bech Jensen i 31.27 min. og hos herrerne Carsten Rasmussen i 23.59 min.

Mænd  

Fra 1976 og frem til 1978 blev Degnemoseløbet præget af et stort antal meget talentfulde unge mænd. I 1976 dukkede en ganske ung mand ved navn Per Hoffmann op og vandt Degnemoseløbet i rekordtiden 23.13 min. Per Hoffmann løb i aldersgruppen 14-18 år.

Allerede året efter blev rekorden dog forbedret til 22.40 min. af Palle Vestergård, den anden vinder i træk af Degnemoseløbet fra aldersgruppen 14-18 år. Palle Vestergårds rekord holdt også kun 1 år indtil den svenske landsholdsløber fra Malmø Dave Gillanders i 1978 løb fra alt og alle i tiden 22.14 min. Dog havde han en lille tynd ung konkurrent med langt hår og pandebånd på bare 17 år ved navn Henrik JørgensenHenrik Jørgensen, Herlev blev nr. 2 og bedste dansker i løbet i tiden 22.34 min. For 3. gang i træk ny rekord i aldersgruppen 14-18 år, en rekord der ikke er slået siden og næppe bliver det. Henrik Jørgensen døde januar 2019 i en alder af blot 57 år. Henrik Jørgensen har uden tvivl været Danmarks bedste lang distance løber gennem tiderne og vil blive savnet. Ære være hans minde.

2 år efter i 1980 på en flot forårsdag blev der sat en løbsrekord for Degnemoseløbet der skulle holde hele 27 år.  Den tidligere rekord blev klart forbedret af Lars Bo Sørensen, KIF der løb i den fantastiske hurtige tid på 21.32 min. I dette løb slog Lars Bo Sørensen en ung Christian Wolfsberg, FIF der løb i 22.11 min.

1980
Christian Wolfsberg 205 (hvid FIF trøje) – løbsstart 1980

Herefter skulle der gå 11 år før vinder tiden igen blev på under 22 min. I 1991 mødte Carsten Borgen, FIF op og vandt i tiden 21.56 min. Sejren gentog Carsten Borgen året efter i 1992, hvor han forbedrede sin egen rekord til 21.47 min. blot 15 sekunder fra Lars Bo Sørensens løbs rekord.

I 1994 blev løbs rekorden truet, da Thomas Sørensen, Sparta vandt i den fornemme tid 21.44 min.

historie_4
Thomas Sørensen nr. 21 (Sparta) og Carsten Borgen – helt til venstre (FIF)

I året 2007 på en smuk og meget varm forårsdag – måske Degnemoseløbet flotteste vejr nogensinde – slog Rolf Knudsen, KIF den 27 år gamle rekord med den fabelagtige tid 21.23 min. Det var en meget flot præstation af Rolf Knudsen, der vandt med en stor margen på en 1 min. og 16 sek. ned til nummer 2 i løbet. Rolf Knudsens omgangs tider var (5.24-5.14-5.22 og 5.22 min.)

Året efter i 2008 gentog Rolf i suveræn tid stil sejren i tiden 21.29 min. kun 6 sekunder langsommere end i 2007. Rolf blev hermed den sjette dobbelte vinder af løbet. Desuden fik Rolf sat sit navn på endnu en rekord, nemlig bedste tid i klassen 35-49 år.

Rolf Knudsen var dog ikke færdig med at slå flere rekorder. I året 2009 vandt Rolf, som den første mand i løbets historie Degnemoseløbet for 3. gang, endda i træk.

Vindertiden var 21.27 min. En forbedring af rekorden i klasse 35-49 år med 2 sekunder og blot 4 sekunder fra løbs rekorden. Det er helt sikkert at Rolf forsøgte at slå rekorden, da han lagde ud i hvirvelvinds tempo og løb 1. omgang på bare 5 min og 5 sekunder. I 2013 vandt Rolf igen løbet og har altså nu vundet hele 4 gange.

Rolf2008
Rolf Knudsen – vinder i 2007,2008,2009 og 2013

I året 2010 blev løbs rekorden eftertrykkeligt slået. Den 29 årige Jakob Hannibal debuterede i Degnemoseløbet med at slå den kun 3 år gamle rekord med hele 22 sekunder, så vindertiden i dag hedder 21 min. og 1 sek. En imponerede flot præstation i Degnemosens kuperede terræn. Det er en kilometer tid på præcis 3 min. pr. kilometer. Jakob Hannibal var fra start overbevist om han kunne slå den gamle løbs rekord på 21 min. og 23 sek. og lagde ud med at løbe 1. omgang på 5 min. og 6 sek. Løbestilen var meget let og elegant og den spinkle Jakob Hannibal virkede upåvirket af de mange bakker, sving og øvrige løbere, der for de flestes vedkommende blev overhalet med en omgang. Jakob Hannibal måtte dog slække en anelse på tempoet og løb de resterende 3 omgange på 5,17 min. – 5,21 min. og 5,17 min. og vandt med en margen på 2 min. og 14 sek. og udtalte efter løbet at de gentagende bakker og sving får ruten til at være overraskende hård. I 2011 genvandt Jacob Hannibal løbet i tiden 21,16 min. – næstbedste tid nogensinde. Jacob er dermed indehaver af de 2 hurtigste tider i Degnemoseløbet.

Vinder-2010
Jakob Hannibal – Rekord indehaveren 21,01 min.

Af andre bemærkelses værdige præstationer kan nævnes at Gert Kærlin, Herlev vandt Degnemoseløbet i 2002 i tiden 23.13. Umiddelbart er det ikke bemærkelsesværdigt, men det er det, for Gert Kærlin løb i aldersgruppen 50-59 år.  

Gert Kærlin er hermed Degnemoseløbets ældste vinder og selvfølgelig er han indehaver af rekorden for aldersgruppen 50-59 år.

Hos de mandlige vindere af Degnemoseløbet har Rolf Knudsen vundet flest gange – i alt 4 gang. Erik Zobel er seneste vinder (2019) har nu vundet løbet i alt 3 gange over perioden 2014 til 2019. Derudover er der i dag 6 løbere, der kan bryste sig med at være dobbelt vinder af løbet og det er følgende løbere:

4 sejre:

Rolf Knudsen, KIF 2007 (21.23 min.) + 2008 (21.29 min.) + 2009 (21.27 min.) og 2013 (23.06 min.)

3 sejre:

Erik Zobel 2014 (23.56 min) + 2018 (23.44 min) + 2019 (24.16 min)

2 sejre:

Johnny Eliasen, AIK 1982 (22.32 min.) + 1983 (22.37 min.)

Kim Birk, Sparta       1986 (22.15 min.) + 1989 (22.20 min.)

Henning Brandt         1984 (22.20 min.) + 1988 (22.35 min.)

Carsten Borgen, FIF  1991 (21.56 min.) + 1992 (21.47 min.)

Jesper Olsen              1999 (22.48 min.) + 2001 (23.14 min.)

Jacob Hannibal          2010 (21.01 min.) + 2011 (21.16 min.)

Jesper Olsen er i dag kendt som løberen der har løbet jorden rundt.

 

Kvinder

Hos kvinderne er der 2 løbere, der har domineret i Degnemoseløbet. Den første var løberen Lise Kristiansen, AIK – den anden er eliteløberen Sara Sig Møller.  De har begge vundet løbet 5 gange.

Lise Kristiansen har som nævnt vundet løbet hele 5 gange og så endda over en periode på 10 år. Lise Kristiansen vandt Degnemoseløbet i 1977, 1978, 1980, 1985 samt 1987. Vinder tiderne var (29.35 min. – 27,47 min. – 27.31 min. – 27.26 min. og 29.21 min.) Lise Kristiansen fik løbs rekorden i 1978 med tiden 27.47 min. I dette løb fik hun voldsom konkurrence af en ganske ung løber ved navn Nina Christiansen, FIF, der frem til 2013 var indehaver af rekorden i aldersgruppen under 14 år. Nina Christiansen løb bare 8 sekunder langsommere i tiden 27.55 min.

historie_3
Lise Kristiansen

Lise Kristiansen forbedrede 2 år senere i 1980 rekorden til 27.31 min.

Lise Kristiansen var indehaver af kvinders løbs rekord i 4 år.

Kvindernes rekord blev nemlig i 1982 forbedret af Lene Christensen med tiden 27.21 min.

Lene Christensen havde dog allerede vist sig at være en glimrende løber, da hun 3 år tidligere i 1979 havde vundet løbet i 28.28 min. Lene Christensen blev dermed den anden løber, der havde vundet løbet mere end en gang.

Nogenlunde samtidig i starten af firserne, nærmere bestemt i 1981 og 1983, vandt Rita Henriksen også løbet 2 gange. Rita Henriksens tider var henholdsvis 29.29 min. og 29.32 min.

I 1989 satte orienteringsløberen Dorte Dahl, Hillerød ny rekord i tiden 26.01 min. Ruten var nærmest skræddersyet til denne imponerende orienteringsløber. Dorte Dahls tid holdt i 22 år, men blev 2 gange truet ganske alvorligt.

1. gang var 11 år senere i 2000, da den moderne femkæmper Pernille Svarre i bogstavelig forstand kæmpede sig i mål i tiden 26.09 min. bare sølle 8 sekunder fra løbs rekorden.

Pernille Svarre kunne dog højst sandsynlig have blevet indehaver af rekorden for Degnemoseløbet. Til den lidt underlige påstand hører en noget pudsig historie. For efter løbet kom det nemlig frem, at 2 løbe kyndige tilskuere havde set Pernille Svarre komme gående op af den sidste stigning på ruten. De 2 tilskuere gjorde Pernille Svarre opmærksom på at hun lå til at løbe i ny rekordtid og det fik hende straks til at sætte i løb igen. Desværre bare lidt for sent.

Fra_start_2000
Startet i 2000 er gået. Forrest vinderen Niels Bolding

Anden gang løbs rekorden var i fare, var under løbet i 2007, da en heroisk fightende Tina D. Poulsen, Sparta løb i mål i tiden 26.04 min. kun sølle 3 sekunder fra rekorden. Tina D. Poulsens omgangs tider var (6.22-6.35-6.35 og 6.30 min.) Tina gentog sejren i 2008 med vindertiden 26.28 min. Hun blev hermed den sjette dobbelte vinder.

Sara Sig Møller

I 2011 blev den 22 år gamle rekord hos kvinderne slået eftertrykkeligt. En veloplagt Sara Sig Møller, Sparta, der året før i 2010 ligeledes vandt Degnemoseløbet, løb i flot forårsvejr imponerende 24,54 min – en forbedring af rekorden på 1 min og 7 sekunder. Saras omgangs tider var (6,11-6,12-6,17-6,14).

Sara Sig Møller – Rekord indehaveren

Sara Sig Møller havde følgeskab de 2 første omgange af en hårdt kæmpende Mette Møhncke fra Bagsværd Atletik Club, der løb i tiden 25,32 min. Mette Møhncke er nu indehaver af rekorden i aldersgruppen 35-49 år. Sara Sig Møller vandt også løbet både i 2012 og 2013. I 2013 igen i ny rekordtid for kvinder: 24,27 min. En forbedring på hele 27 sekunder. Omgangtiderne var (6,01-6,08-6,10-6,07)

Og Sara Sig Møller var slet ikke færdig med at imponere voldsomt. I 2015 super præsterende Sara Sig Møller som første kvinde nogensinde i løbets historie at komme allerførst i mål og oven i købet at slå løbs rekord for 3. gang – nu med en tid på helt fantastiske 23,16 min. En forbedring på hele 1 min og 11 sek. i forhold til tiden fra 2013. Omgangstiderne var (5,46-5,52-5,53-5,45) Sikken et fantastisk løb!!!!

SaraSigMøller-Vinder-2015
Sara Sig Møller – Vinder 2015 i ny rekord 23,16 min. For 1. gang i historien en kvinde først i mål.

Sara Sig Møller har nu som den 2. kvinde vundet løbet i alt 5 gange – blot på 6 år.

Clara Kall

I 2012 slog 12 årige Clara Kall den 34. gamle klasserekord i aldersgruppen 0-13. Clara løb i tiden 27,07 min. og blev tilmed nr. 2 i løbet for kvinder og samlet nr. 8. En fantastisk præstation. Clara Kall vandt igen i 2013 sin klasse 0-13 år og satte igen klasserekord med den flotte tid 25,57 min. I 2014 vandt Clara Kall løbet for kvinder i en alder af bare 14 år i tiden 25,58 min.

Clara Kall er hermed yngste vinder i Degnemoseløbets historie. Clara Kall slog også ny klasserekord i aldersgruppen 14-18 år. En forbedring på 1 min. og 59 sek. Den gamle rekord var fra 1980.

Af de kvindelig vindere af Degnemoseløbet har 2 løbere vundet løbet hele 3 gange.

Den ene løber er Mona Hermanns, AK73 og KIF, der har vundet løbet i 1994, 1995 samt 1999. Mona Hermanns vinder tider var (27.41-27.30 og 28.32 min.) Mona løb i 1994 under navnet Mona R. Laursen.

Den anden 3 dobbelte vinder af Degnemoseløbet er Connie Winkel, FIF der vandt løbet i 1998, 2001 og 2002. Connie Winkels vinder tider var (27.21-28.16 og 27.30 min.)

2007
Lise Espersen

I 2007 blev der også sat en ny rekord i kvinde klassen over 60 år, da super veteranen Lise Espersen, Køge i en alder af 67 år løb distancen i den flotte tid 34.28 min. Lise Espersen har været både Verdensmester og Europamester i hel og 1/2 marathonløb.

I året 2017 blev rekorden i kvinde klassen over 60 år slået af den 60 årige Helle Nygaard i den nye rekordtid 32.35 min.

Rekordlisten:

5 sejre:

Lise Kristiansen:    1977 (29.35 min.) + 1978 (27.47 min) + 1980 (27.31 min) + 1985 (27.26 min) + 1987 (29.21 min)

Sara Sig Møller:    2010 (26.35 min) + 2011 (24.54 min) + 2012 (25.51 min) + 2013 (24.47 min) og + 2015 (23.16 min) Nuværende løbsrekord.

3 sejre:

Mona Hermanns: 1994 (27.41 min) (løb under navnet Mona Laursen) 1995 (27.30 min) og 1999 (28.32 min)

Connie Winkel :1998 (27.21 min) + 2001 (28.16 min) + 2002 (27.30 min)

2 sejre:

Lene Christensen 1979 (28.28 min) + 1982 (27.21 min)

Rita Henriksen 1981 (29.29 min) + 1983 (29.32 min)

Tina D. Poulsen 2007 (26.04 min) + 2008 (26.28 min)

Helle Giessing 2009 (27.38 min) + 2018 (27.52 min)

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *