Newsletter
Resultatet af Degnemoseløbet 2022
Igen i år blev løbet afviklet i det fineste solskinsvejr
Løbet blev som sædvanligt skudt i gang kl. 14:00 ved Friluftsscenen, med 111 tilmeldte og 96 der gennemførte var det et af de mindste startfelter i nyere tid. Noget kunne tyde på at perioden med coronaen har påvirket folks løbevaner.
Til gengæld var der ikke nogen mangel på vilje og evne til at løbe i det fine noget kølige vejr. Vinder hos herrerne blev Jonas Hanson,RUN4ALL/ Greve trim i tiden 23:48, 43 sekunder foran nr. 2 Rolf Traberg og hos kvinderne blev Lise Vallø, NBRO den hurtigste i tiden 28:53.


Vindere i de alle klassser blev.
Dame
under 14 år Sophia Dahlerup 33:24
14-18 år Jasmin Roberts 35:39
19-34 år Lise Vallø 28:56
35-49 år Julie Carl 29:37
50-59 år Tine Broksø 30:21
over 60 år Annemette Lauridsen 40:35
Herre
under 14 år Nicolai Dahlerup 29:08
14-18 år Silas Asbæk Degnegaard 47:09
19-34 år Jonas Hansson 23:48
35-49 år Erik Zobel 24:42
50-59 år Rolf Traberg 24:31
over 60 år Peter Rosendal 26:27
Stemningsbilleder fra dagens løb.

















Mere end 500 billeder fra løbet kan ses og downloades her.
Resultatlisten kan ses her og på runraces.dk.
Såfremt du har kommentarer til hjemmesiden er du velkommen til at kontakte klubben via mail: info(@)degnemoseloeb.dk
Hareskov løbet 2021.
Peter Tøttrup og Mik Soelberg deltog i lørdag i Hareskov løbet. Fra hestens mund – Miki – kommer denne fine beretning:
Det var en 5 km trail rute som gik op ad stejle bakker og direkte ned på den anden side, der var blade som dækkede over rødder og sten så selvom det gik ned ad, kunne man ikke tage det roligt for koncentrationen skulle være i top, der var osse lange stræk på smalle mudrede stier som blev afbrudt af væltede træer som man måtte hoppe over eller dybe udtørret åer som man enten kunne krydse ved at løbe/gå på line og væltet træer eller man kunne løbe ned og nærmest klatre op af den anden side. Vi havde meldt os til på 10 km distancen og skulle derfor rundt 2 gange og det var vi ret glade for, fordi så kunne man prøve alle de skøre forhindringer igen. Men det var helt sindssyg hårdt, på de få strækninger hvor vi løb på almindelige skovstier ja der satte vi jo tempoet op til normal løbepace, så vi fik aldrig pulsen og vejrtrækningen i ro, på noget sted på ruten.
Tiderne kan ses her:Og vil du de den samlede resultat liste så klik på området med resultatet ovenfor.
Eremitageløbet 2021
En lille kontingent på kun 6 løbere gennemførte efter et par års Eløbs pause dagens 13,3 km løb.
Klik på resultattavlen fro flere detaljer
Undervejs fik vores webmaster besøg af den fineste guldsmed.
Degnemoseløber gennemfører London marathon – i Brønshøj
Klubbens egen 69 årige Klaus Holm Iversen gennemførte idag årets 5. maraton på en rute omkring Bellehøjmarken. På vej rundt, hele 10 gange fik han følgeskab af Jesper Henrik Thomsen, der fulgte med på den første halve marathon, senere stødte formand Ole Bendsen til over nogle omgange, hvorefter selveste webmasteren stødte til på de sidste 2.
Maratonløb er ellers kendetegnet ved en være en uhyre hård solopræstation der ikke er nem at dele med andre, mens den står på, men jeg synes at Klaus’ initiativ er et godt eksempel på, at det faktisk er muligt at få en god fælles oplevelse ud af at løbe, så langt på 4.47:21 – næsten – helt alene. Tak for initiativet
3 danske mesterskaber til Peter Rosendahl
I den forgangne weekend blev der afviklet DM på bane for masters i Ballerup på atletikstadionet på Marbækvej. I gruppen 60-64 vandt Peter Rosendal tre guldmedaljer til Degnemoseløberen på henholdsvis 1.500 meter, 5.000 meter og 10.000 meter. Tiderne var 5.01, 18.20 og 37.49.
Distance, meter | Tid | Min/km |
---|---|---|
1.500 | 5:01 | 3:21 |
5.000 | 18:20 | 3:40 |
10.000 | 37:49 | 3:46 |
Peter fortæller: “Det var et perfekt stævne, som dog fredag og lørdag fik nogle ordentlige regnskyl. Jeg er glad “og fortsætter “Næste store opgave bliver Berlin Marathon den 28. September 2021, hvor jeg løber efter sejren i gruppe 60+”.
Billede fra Peters 5000 meter, som det ses var Peter helt suveræn og løb i mål med et forspring på hele 48 sekunder.
Tak for foto til Charlotte Larsen, Degnemose Alle.
For at se alle deltageres tider kan du gå ind her.
På samme side kan du også læse, hvor langt du skal kaste og hvor hurtigt du skal løbe for at blive dansk mester alle de andre masters discipliner og klasser. Det er seje folk, der er deltager i alle discipliner og aldersklasser.
Nye træningstider i klubben.
På generalforsamlingen den 17. august 2021 blev det vedtaget at vi fra i dag træner:
Mandag 17:30 Interval og styrke træning
Onsdag 17:30 Løb i mosen
Lørdag 09:00 Løb i mosen, ruter aftales fra gang til. Følg med via Facebook-gruppen.
Fra 1. januar – første lørdag i april mødes vi ved friluftsscenen til enliters gang opvarmning og træner på ruten til Degnemoseløbet.
Øvrige dage er mødestedet Næsbyholmsvej 16 ved Klubhuset/trappen til mosen.
Fra 4. Sep 2021 startes Eremitage træningen op hvor vi kører i bil fra “klubhuset” til Fortunen.
Generalforsamlingen blev afholdt den 17. August 2021
Peter Rosendal blev danmarkmester i 10 km på landevej i lørdags.
På den nedlagte flyvestation Værløse, løb den danske elite om kap i DM på 10 km distancen på landevej eller rettere flyveplads i lørdags
Peter fortæller: at han skaffede Degnemoseløberen sit DM i 10 km landevej i alders gruppen H60-64 år ved at tilbagelægge de 10 km på den meget vindblæst plads tiden 38:06, hvilket giver en km tid på 3:49 min.
Peter kom i mål 20 sekunder foran Lars Østergaard fra Aarhus.
Peter er nu regerende danmarksmester i 5 km på bane, cross, 10 km og maraton. Og vicedanmarksmester i 1500 meter og halvmaraton, siger Peter og tilføjer: Nu mangler jeg bare 50 meter tørsvømning på græs.
Billedet der er fra DM i Greve i august i fjor, hvor Peter vandt 5.000 meter på bane. Peter ses forrest i billedet i den flotte røde degnemosetrøje. Der er ikke rigtigt nogle billeder fra Værløse. Det var meget coronaramt.
Hvis du vil se hele løbet med fokus på de første lidt yngre løbere ligger der flere videoer her. Jeg har ikke set filmene igennem, og ved derfor ikke om Peter er med på optagelserne. Resultattavlen viser at den hurtigste var i mål var Axel Vang Christensen i 29:43 min
Stort tillykke herfra.
Degnemoseløbet 2021 – Resultater
De sidste 14 dage har ialt 23 formstærke løbere gennemløbet de 4 omgange rundt i Degnemosen og alle valgte efterfølgende at melde tiden ind på den til lejligheden oprettede webside og her er vi klar med resultatlisten.
Vi fra klubben vil gerne takke for jeres deltagelse og håber at vi næste år kan vende tilbage med et “rigtigt” degnemoseløb igen .
På grund af Corona havde vi ikke mulighed for at afvikle løbet som normalt, så denne gang inviterede vi alle interesserede til selv at gennemløbe de 4 omgange og indsende tiderne til klubben via FB og hjemmesiden. Du kan se resultaterne her:
Deltager | Kategori | Nettotid | Klub/Firma |
---|---|---|---|
Alfred Nørremark Sommer | (M) 14-18 | 00.30.11 | Fix |
Henning Steffan Jensen | (M) 60-99 | 00.30.34 | Sparta |
René Hoff | (M) 35-49 | 00.31.09 | Degnemoseløberen |
Frank Lausten | (M) 50-59 | 00.32.50 | |
Peter Tøttrup | (M) 50-59 | 00.33.29 | Degnemoseløberen |
Tonny czajkowski | (M) 60-99 | 00.34.54 | |
Laura Bendsen | (K) 19-34 | 00.34.57 | Degnemoseløberen |
Per Sørensen | (M) 50-59 | 00.35.38 | Degnemoseløberen |
Mette Nielsen | (K) 35-49 | 00.36.40 | Degnemoseløberen |
Gunva Egholm | (K) 50-59 | 00.36.44 | Degnemoseløberen |
Anne Ellegaard Sørensen | (K) 19-34 | 00.36.48 | Grøndal Park Runners |
Mikael Novèl | (M) 50-59 | 00.37.19 | Grøndalspark Runners |
Martin Thøgersen | (M) 35-49 | 00.38.18 | |
Bente Stavnshøj | (K) 60-99 | 00.38.21 | |
Klaus Holm Iversen | (M) 60-99 | 00.38.57 | Degnemoseløberen |
Rie Donskov Grønbech | (K) 35-49 | 00.39.00 | Grøndalpark runners |
Oscar Norup | (M) 50-59 | 00.39.25 | Degnemoseløberen |
Anne Vallø Hansen | (K) 50-59 | 00.39.26 | Degnemoseløberen |
Anne Skovgaard Johnsen | (K) 35-49 | 00.40.01 | Grøndal Park Runners |
Torben Wittchen | (M) 60-99 | 00.40.21 | Degnemoseløberen |
Dea Sommer | (K) 35-49 | 00.42.42 | Degnemoseløberen |
Birgitte Mann | (K) 60-99 | 00.44.56 | |
Jonna Votborg | (K) 50-59 | 00.46.19 | Grøndalspark Runners |
Mette Hansen | (K) 50-59 | 00.49.58 | |
Flora Matilde Lausten | (K) 0-13 | 00.49.58 |
Vil du se alle billederne lidt større, så klik på det første og bladre til højre