I vores lille klub har vi mange “almindelige” løbere, men som opslag her på siden har vist, så har vi også en del ekstremsportfolk.
I går gennemførte Jakob Frederiksen (som også er sponsor for klubben bag logoet Fiberby) den bornholmske etape af Ultracuppen.
Uden frygt startede de kl. 07:00 fra Dueodde fyr iført obligatorisk vindtæt jakke og en drikkekop – vi bruger ikke engangskrus her – for at komme til de 2 depoter placeret ved kysten nær 22 og 38 km mærket.
Efter bare 5 timer 22 minutter 37 sekunder og 9/100 (fedt med 9/100) så var Jakob i kontakt med fyret på Hammeren med hele 59 km tilbagelagt.
Det rakte til en flot samlet placering som nr. 7.
Han fortæller kort …løbet er faktisk yderst spektakulært, langs vandet i 59 km. Jeg løb det for 2 år siden og det er et løb man gerne vil prøve igen.
Det sidste forstår jeg så ikke helt.
På https://www.facebook.com/ultracup.dk/?fref=mentions kan man læse meget mere.
Og vil du se den spektakulære start https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=1032113343607891&id=174462446039656
Skriv et svar